Polariserede solbriller til fiskeri – Se mere under vandoverfladen
Et par gode polariserede solbriller er noget af det bedste udstyr, du kan investere i som lystfisker. De beskytter ikke kun dine øjne mod solens skadelige UV-stråler – de gør det også langt lettere at aflæse vandet og spotte fisk, strukturer og vegetation under overfladen.
Hos Justfishing finder du et udvalg af polariserede fiskesolbriller til både kystfiskeri, bådfiskeri, åfiskeri og andre outdoor-aktiviteter. Uanset om du leder efter et klassisk eller moderne design, har vi solbriller, der kombinerer komfort, beskyttelse og høj optisk kvalitet.
Hvorfor vælge polariserede solbriller?
Den største fordel ved polariserede solbriller er, at de reducerer genskin fra vandoverfladen. Solens lys bliver normalt reflekteret i vandet og skaber spejlinger, som gør det svært at se ned gennem vandet. Polariserede glas filtrerer disse refleksioner væk, så du får et langt klarere udsyn.
Det gør det lettere at spotte fisk, tangbælter, sten, render og andre strukturer under overfladen. Samtidig bliver øjnene mindre trætte på lange fiskedage, fordi de ikke konstant skal arbejde imod det kraftige genskin.
Ud over fiskeri er polariserede solbriller også et oplagt valg til sejlads, kajak, vandreture og andre outdoor-aktiviteter, hvor solen og refleksioner kan være en udfordring.
Hvilken glasfarve skal du vælge?
Valget af glas har stor betydning for, hvordan dine solbriller opleves under forskellige lysforhold.
Grå eller sorte glas er det klassiske allround-valg. De giver en naturlig farvegengivelse, reducerer kraftigt sollys effektivt og fungerer rigtig godt på solrige dage. Samtidig kan de sagtens bruges under lettere overskyede forhold.
Kobberglas er efter vores erfaring det mest alsidige valg til lystfiskeri. Kobber fremhæver kontrasterne i vandet og gør det lettere at se strukturer, bundforhold og fisk. Derfor fungerer de rigtig godt både i solskin og på overskyede dage, hvor lyset skifter.
Gule glas er udviklet til forhold med begrænset lys. De er særligt velegnede tidligt om morgenen, sent om aftenen eller på meget overskyede dage, hvor de hjælper med at øge kontrasterne og skabe et lysere synsbillede.
Det er også værd at vide, at glasfarven og den udvendige farve ikke nødvendigvis er den samme. En solbrille kan eksempelvis have kobberglas med en blå eller grøn mirror coating på ydersiden. Den udvendige spejlbelægning påvirker primært refleksionerne og brillens udseende, mens det er glasfarven indvendigt, der afgør, hvordan du oplever lyset.
Beskyt dine øjne hele året
Mange forbinder solbriller med sommer, men UV-stråler er til stede året rundt. Moderne kvalitetsbriller beskytter effektivt mod skadelige UV-stråler, også på kolde vinterdage eller under overskyet himmel.
Derfor anbefaler vi altid at bruge solbriller, når forholdene tillader det – både for komfortens skyld og for at beskytte øjnene på lang sigt.