Om justfishing Denmark

Om Justfishing.dk

Hos Justfishing.dk, er vi mere end bare en fiskegrejs butik. Vi bestreber os på at give den bedste service som overhovedet muligt. Dette er lige fra spørgsmål angående produkterne, til hurtig og sikker levering. Og så har du selvfølgelig altid fuld garanti på alle produkter.

Vi er så taknemmelige, for alle der handler hos os. Vi lever af glade kunder! Derfor vil så gerne give noget tilbage. Du kan hver eneste uge finde nye gratis fiskevideoer på vores Youtube kanal, omhandlende alt slags fiskeri. Vi har alt ligefra guides til at fange bl.a. havørred, gedder, aborre, fiskeri i put and take, grej tips og tricks samt skønne naturoplevelser. Besøg vores YouTube kanal her.

Vi håber at du vil støtte projektet, næste gang du skal købe grej.

Knæk & Bræk
Justfishing Denmark

HISTORIEN BAG

Søren lancerede en YouTube-kanal i 2018 med fokus på læringsrige sportsfiskerelaterede videoer i god kvalitet. Kanalen blev grundlagt med stor interesse for fiskeri, samt en baggrund fra den kommercielle foto- og videoverden. Passionen ved at dele glæden omkring fiskeriet, såvel som skønheden i naturen, er det der driver projektet. Efter lanceringen af youtube kanalen, tog det hurtigt fart, og i begyndelsen af 2020 åbnede dørene til webshoppen, hvor folk har mulighed for at købe det udstyr, vi bruger i videoerne på youtube-kanalen JustfishingDK. Interessen var stor, og opbakningen om projektet ligeså. Derfor var det muligt at udvide butikken hurtigt, og vores sortiment er nu vokset til over 10.000 produkter.

Vi får løbende en masse spændende nye produkter hjem, og sørger for kun at have produkter vi ved er af den bedste kvalitet, og fisker optimalt.